Bondegårdsferie vinder frem

Det bliver mere og mere populært at holde ferien på en bondegård. Der er også mange grunde til, at en bondegårdsferie er en god oplevelse. Det er ikke kun det, at det er anderledes og billigt at holde ferie på landet. En bondegårdsferie har mange fordele. Her ser vi på nogle af dem.

Miljøvenligt

At holde ferie i Danmark er godt for miljøet. Når du ikke stiger ombord på en flyvemaskine, så er du ikke med til at forurene igennem flytrafikken. Samler du i stedet hele familien og kører en mindre tur i bilen hen til en bondegård, så har I ikke forurenet særligt meget.

Der er bondegårde fordelt rundt i hele landet, hvor man kan holde bondegårdsferie. Der er mange gårde fordelt ud over Jylland, Fyn og Sjælland. Du behøver altså ikke køre mange kilometer.

Selvom ferien så ikke ligger ret langt væk hjemmefra, vil den alligevel føles som et afbræk i hverdagen. En bondegårdsferie adskiller sig nemlig så meget fra din hverdag, så du tydeligt vil kunne mærke forskellen. Så der er ikke noget tabt på ikke at rejse langt væk.

For hele familien

At tilbringe tid på en bondegård kan være interessant for hele familien. Både børn og voksne kan hygge sig på en bondegård. Der er mulighed for afslapning til de voksne, og børnene kan undersøge den nye verden, de er kommet til. For bysbørn er der meget nyt og interessant på en bondegård.

En bondegårdsferie er også egnet som ferieform for 3 generationer. Tag bedstemor og bedstefar med, og de vil måske føle sig hjemme. Det er muligt, at de er vokset op på en gård og derfor vil føle sig godt tilpas sådan et sted. Så kan de sikkert også fortælle nogle spændende historier om dengang.

Lærerigt

Selvom man skal holde ferie, kan man godt gøre det på en måde, så man lærer noget. Det kan man på en bondegård. Der er læring at finde for hele familien.

Både børn og voksne kan lære om, hvor maden kommer fra, og hvordan den bliver fremstillet. Alle kan lære noget om dyrene, vi så ofte kun ser på vores tallerkener. Det kan også være lærerigt at se, hvor stort et arbejde det er at fremstille vores mad.

Børnene kan få en masse ny viden med hjem. Den viden kan de bruge til at se anderledes på verden og vores spisevaner. De får måske en ny opfattelse af forbrug. De kan også bruge deres nye viden til at finde ud af, om de en dag vil arbejde med fx dyr eller mad.

Sundt

Sidst, men ikke mindst er det sundt at holde sin ferie på en bondegård. Det er tæt på naturen og ude i den friske landluft. Familien kan gå ture på markerne og i skoven, og der serveres også god mad med friske ingredienser.

En fast dagsrytme er godt for kroppen, og på en bondegård kan børnene vænne sig til at stå op med dyrene hver morgen. Så kan de være med til at fodre dem og at samle æg til morgenmaden.