Filosofi

Hej med dig og av for den!

Du har fulgt et link til en artikel her på Kvinder i Filosofi, der så bare ikke længere eksisterer. Og det er surt som eddike. Det ved vi godt.

Hvad gør jeg nu så?

Det smarteste, du kan gøre lige nu og her: Slap af, tag en kop kaffe og hop så en tur over på hjemmesidens forside, hvor du kan få et glimragende overblik over artiklerne her på hjemmesiden.

Det hop tager du lige her: Forsiden af kvinder i filosofi

Hvad kan jeg ellers gøre?

Det afhænger jo lidt af, hvad du egentlig kom for, ikke? Men du kan jo trevle det hele igennem, og så finder du nok det, du eftersøgte.

Kvinder i filosofi er faktisk en ganske interessant tanke, hvis du sådan lige fabulerer lidt på det, ikke?

Det rene vand: Filosofisk pleonasme?

På det store svineslagteri, hvor jeg har været anset de seneste 8 år, har jeg den ofte tvivlsomme fornøjelse af have ansvaret for rengøring og hygiejne. Der er helt naturligt mange og store lovmæssige krav til hygiejnen på et slagteri, og det kan af og til være svært at tilrettelægge den del af arbejdet, når man samtidig bør tage hensyn til det overordnede miljø.

For eksempel har vi meget store mængder af spildevand fra den daglige rengøring på slagteriet. Det er ikke i sig selv miljøvenligt at bruge store mængder vand, og vi skal jo også sørge for at få det renset bedst muligt, inden det ledes ud i det offentlige kloaksystem.

For et lille års tid siden valgte vi på slagteriet at investere i et meget avanceret system, som leverandøren pralede med var intet mindre end fremtidens renseanlæg. Det har kostet os en mindre formue, men i kraft af at vi nu leverer noget langt mindre forurenet vand til det offentlige system, slipper vi billigere i den afgift, vi skal betale for rensningen.

Jeg havde på et tidspunkt en drøm om, at vi kunne få et system, der kunne rense spildevandet så godt, at vi kunne gå over til genanvendelse af vand til rengøringen, men det viste sig at være umuligt i praksis, fordi der stilles så store krav til renheden af det vand, vi bruger til rengøring.

En leverandør af den slags rensningssystemer fortalte ganske vist, at det nok godt kunne lade sig gøre ved at kombinere flere forskellige former for rensning af vores spildevand, men så ville det samtidig betyde kostbare ombygninger af slagteriet, fordi der så skulle en helt anden afløbsteknik til.

Den mulighed regnede vi kun på i temmelig kort tid, for det stod hurtigt klart, at det ville blive alt for bekosteligt sammenholdt med de besparelser, vi kunne opnå. En så grundig rensning af vandet kan man uden de store problemer opnå i et nybygget slagteri, hvor man allerede i anlægsfasen kan indarbejde de komplicerede afløbssystemer, det vil kræve.

Så vi har altså måttet nøjes med den næstbedste løsning, men det er nu heller ikke så ringe endda, for den investering, vi har præsteret i det nye system, vil være tjent ind i sparede afgifter på mindre end 10 år, så det har under alle omstændigheder kunnet betale sig.

En stor del af mit arbejde går ud på at holde øje med alle nye udviklinger på det område, der handler om behandling af industrispildevand. Vores specielle problem er, at der hos os er tale om organiske stoffer i vandet fra rengøringen, og de er alt andet lige mere besværlige at få renset bort fra vandet end uorganiske stoffer.

En anden del af mit arbejde er hele tiden at holde mig ajour med de krav, myndighederne stiller til vores hygiejne – og ikke mindst, at vi hele tiden lever op til kravene. Til det brug har vi en mængde forskellige og meget fintfølende måleapparatur, og vi får da også altid positiv tilbagemelding, når vi har kontrollanter på besøg.

Det var en af de praktiserende læger her i byen, der for en uges tid siden henvendte sig til mig i min egenskab af daglig leder af den kommunale svømmehal. Han oplyste mig om, at han i løbet af kun to dage havde haft besøg af tre patienter, der alle var blevet angrebet i mild grad af legionærsyge.

Og da de alle tre havde oplyst, at de havde benyttet svømmehallen i løbet af den seneste uges tid, havde lægen fået en mistanke om, at smitten kunne stamme fra svømmehallen. Dog næppe fra selve svømmebassinet, men det er en kendt sag, at for eksempel et boblebad kan være en smittekilde for den type bakterier.

Mit kendskab til den slags er ikke voldsomt stort, så jeg spurgte lægen om, hvad han ville anbefale. Han var ikke i tvivl om, at vi burde have et specialfirma til at gå i gang med legionellabekæmpelse i svømmehallen.

Jeg valgte at ringe til en tekniker i det firma, vi har til at tilse de tekniske installationer i svømmehallen for at høre ham, om det var noget, han havde kendskab til. Og det var det heldigvis, så han kunne give mig telefonnummeret til et firma, der er specialister i vandbehandling af enhver art – også bekæmpelse af legionella.

Det var en selvfølge, at jeg øjeblikkeligt lukkede vores boblebad, når det nu især var det, vores lokale læge havde mistanke til. Og dagen efter fik jeg besøg af en specialist fra det firma, jeg var blevet henvist til.

Han gik straks i gang med at undersøge vores installationer, og han var tydeligvis meget interesseret i vores vandforsyning til boblebadet. Den blev gennemgået minutiøst, og han fortalte mig, at vores system overordnet set var udmærket, men netop vandforsyningen til boblebadet burde udstyres med et apparat, der automatisk tilsætter en bestemt form for klor og dermed sikrer vandet mod forurening med bakterier.

Han forklarede mig, at legionella er en bakterie, der netop trives godt i varmt vand med temperaturer op til godt 50 grader Celsius. Så brugerne af sådan et boblebad løber altså en risiko for at blive smittet via mikroskopiske vanddråber, der er inficeret med legionella.

Som sagt kan bakterien bekæmpes med et klorpræparat, så jeg valgte at bestille det apparat, der kan sørge for den tilsætning. Det er nu installeret, så vi har kunnet åbne boblebadet igen.

Teknikeren havde også fortalt mig, at den type rensning af vand, som vores nye apparat sørger for, i øvrigt også modvirker andre former for bakterier end legionella. Jeres gæster kan jo godt tænkes at bære rundt på en forkølelse eller den slags, og så kan de nemt via vandet komme til at smitte andre badende, men den risiko bliver også væsentligt nedsat med tilsætningen af klorpræparatet, fortalte han mig.

Han understregede også, at for de fleste mennesker er legionella ikke en specielt farlig bakterie, men for folk, der i forvejen er svækkede i kraft af en eller anden sygdom eller på grund af høj alder, kan smitten godt gå hen at blive livstruende.