I denne artikel handler det ikke om kvinder i filosofi – men om en mand, der via en bogudgivelse overraskede ganske mange mennesker med sit ”take” på livsfilosofi. Forfatteren er den kendte søgemaskineekspert Thomas Rosenstand, der er en af ejerne af søgemaskineoptimeringsfirmaet Concept Interest ApS, og bogen var hans første, der ikke handler om netop søgemaskineoptimering og markedsføring på nettet.
Overraskelsen lå nok primært i, at forfatteren er opfattet af mange som en ganske kontant og ikke specielt filosoferende type, og derfor kom det bag på mange, da bogen ”Virkeligheden er klog” kom på gaden for et års tid siden.
Han har tidligere udgivet en række bøger om online marketing – mest kendt er nok bestselleren SEO-LEX, der p.t. er ude i sin 8. udgave og er den mest købte bog om SEO i Danmark.
Vi har talt med Thomas Rosenstand om baggrunden for udgivelsen af ”Virkeligheden er klog”:
Hvad fik dig til at skrive om et emne, der er så fjernt fra din dagligdag med søgemaskiner?
Egentlig er det ikke så fjernt – det er bare noget, de fleste troede. Jeg har i flere år coachet mennesker i alle samfundslag om at få et bedre og mere fyldestgørende liv. Og det var egentlig det, der fik mig til at samle mine erfaringer og mine egne livsfilosofier i bogform.
Hvad klæder dig på til at skrive en sådan bog?
Først og fremmest livets skole. Mit levnedsforløb har ikke været som de flestes mennesker, og jeg har haft det store held at kunne lære i mange forskellige miljøer af nogle af de mest rolige og dybt seende mennesker, jeg kender. Det – kombineret med en stor nysgerrighed over for menneskets sind og de mekanismer, der driver os – er vel baggrunden for, at jeg følte, jeg havde noget at byde ind med på området.
Hvordan er det så gået med bogen?
Det er faktisk gået over al forventning salgsmæssigt – dog har jeg måttet konstatere, at trykte bøger nok er en uddøende race, for vi sælger langt, langt flere e-bøger end trykte. Og bogens udbredelse har givet mig en hel del flere ”klienter” til coaching, og det foregår over Skype, da jeg jo bor i Florida, USA. Det fungerer rigtigt godt, og jeg har efterhånden 2-3 klienter ugentligt.
Kommer der en efterfølger eller en ny bog om samme emne?
Jeg ved det ærligt talt ikke – men jeg vil bestemt ikke afvise det. Jeg har stadig masser af gode historier i posen, og jeg er heller ikke blind for, at jeg lærer en utroligt masse nyt af de mange mennesker, jeg coacher efterhånden. Og jeg har og bruger selv masser af værktøjer, der ikke er med i Virkeligheden er klog, så hvem ved?
Er du ved at skifte karriere væk fra søgeoptimering?
Nej da! Jeg er så svineheldig, at mit arbejde med søgemaskineoptimering også er noget, der tænder mig, så det vil jeg da ikke undvære. Jeg har flere jern i ilden, og det har jeg det fint med, for jeg kan godt lide at have flere udgange så at sige.
Vi siger tak til Thomas Rosenstand, søgemaskineekspert, forfatter, coach og medejer af Concept Interest ApS og en række andre selskaber.