Naboret i Vejle

For 25 år siden købte vi en sommerhusgrund. Vi byggede et lille fritidshus på den. Vi plantede en masse træer. Sådan rundt om grunden. I passende afstand til skellene til naboerne. Vi nød at bruge vores sommerhus, men for 5 år siden skete der så det, at min mand blev syg, og vi kunne ikke bruge sommerhuset og nyde naturen. Vi fortalte vores børn, at vi ikke længere kommer til at bruge sommerhuset, og spurgte dem, om de ville være interesseret i at overtage hele ejendommen. Til en god pris. Det ville de gerne.

De betalte

De betalte os det beløb, som ejendommen var vurderet til på det tidspunkt, og fik skødet lavet om. De har i de sidste år derfor passet grunden og huset. Vi har fået rapporter fra dem om, hvordan det går. Vi har set billeder, og ja, faktisk så kørte vores ældste søn os derop en eftermiddag, så vi kunne se stedet. Det var velholdt. Træerne var vokset en del. Dejligt at se, at vores børn får glæde af stedet.

Naboen har fældet træer

Men så her, forleden ringede vores datter. Hun fortalte os, at naboen har været inde på grunden, og har fældet nogle af de træer, som vi plantede for mange år siden. Hun var grædefærdig og rasende. Og jeg blev da også noget overrasket. Naboen har altid været en venlig mand. Vi havde aldrig nogen problemer. Min datter forklarede, at der er kommet en ny nabo. Det er ham, der har fældet træerne, fordi de skyggede ind over hans hus’ terrasse.
Jeg fortalte min mand om det. Han blev skuffet, og gal på vores børns vegne. Var der virkelig grund til at fælde træerne?

Advokat i Vejle til hjælp

Han talte om, at vi burde finde en advokat med speciale i naboret, fordi det som naboen har gjort, faktisk ikke er lovligt. Vi fandt en advokat i Vejle på bjsj.dk, som bekræftede vores tanke om, at naboen har gjort noget ulovligt.

Jeg fortalte mine børn om det. De ville gerne tale med advokaten. Jeg gav dem navnet og kontaktoplysningerne til advokaten.

Der gik nogle dage. Så ringede min søn og fortalte, at med støtte fra advokaten har de lagt sag an imod naboen. De har forlangt, at han planter nye træer som erstatning for de træer, han fældede. Naboen gjorde indvendinger, men nu skal de så i retten. Jeg spurgte naturligvis om, hvad naboens indvendinger havde været.

Min søn fortalte, at han påstod, at træerne står på hans grund, og at han derfor havde ret til at fælde dem. Det grinte vi noget af. Vi ved jo, at vi ikke havde plantet nogle af træerne i skellet. I sin tid plantede vi dem i ca. 2 – 3 m afstand på vores side af skellet. Vi har tegningerne som landmåleren i sin tid gav os, da vi købte grunden. Min søn bad mig om at få en kopi af den tegning. Det ville muligvis være nyttigt at have den som bevis for, at vi ikke har overskredet nogle grænser. I morgen skal jeg derfor ind til centrum for at få lavet en kopi af tegningen over grunden.