Særlig arm til mikrofon?

Mikrofonarm

”Godt begyndt er halvt færdigt.” Er det ikke sådan, man siger? Det er det vist nok. Men er det sandt? Det kan jo godt tænkes, at man begynder godt, og at man aldrig når i mål. Og så er man hverken halvt eller helt færdig. Man har bare givet op. Jeg vil dog ikke råde dig til at give op med hensyn til dit projekt om at blive en god YouTuber, eller podcaster. Og jeg ved, at jeg i sin tid gav dig en masse gode råd og forklaringer på hvilken mikrofon du skal købe, så du kan producere gode videoer eller podcasts.

Special mikrofonarm

Hvad jeg ikke fik fortalt dig, var dog, at du også skal sørge for, at hele dit studie har godt udstyr. Og til det udstyr tænker jeg ikke kun på at du skal have de rigtige applikationer, så du kan redigere din video eller dit podcast. Du skal også have en god mixer. Og en mikrofonarm, som du kan løfte. Og ja, du skal helst også vælge en mikrofonarm, som kan spændes fast på bordet i dit studie. Om det bare er et lille skrivebord eller et stort, rundt bord, hvor I kan sidde otte mennesker og tale sammen, er ligegyldigt. Mikrofonarmen skal kunne spændes fast på bordet. Måske har du brug for flere mikrofonarme. Ja, så må du altså investere i dem. Der er nemlig intet værre end at skulle sidde og holde en mikrofon under et interview. Det er vist kun reportere og journalister, der arbejder ude i felten, som har lært at gøre det på en rigtig måde.

Helt nødvendigt

Vi andre kan enten ikke finde ud af det, eller også har vi bare ikke kræfterne til at holde en mikrofon i 1,5 time, imens interviewet bliver lavet. Tænk lige over det. Du skal jo sidde der og kigge i dine lister med spørgsmål, som du vil interviewe dine gæster om. Du kan ikke sidde og rode rundt i papirer med spørgsmål, og et manuskript samtidigt med, at du holder mikrofonen i hånden. Det er umuligt.

Hvilken mikrofonarm skal du så vælge, spørger du. Mit svar er, at du skal vælge en, der kan holde den mikrofon, du har. Og du skal vælge en mikrofonarm, som du kan lide. De fleste ligner lidt sådan en arkitektlampe uden lampe. De fås i flere forskellige farver. De er ikke så dyre. Nogle er lidt robuste at se på. Andre er lette i designet og har små, fiffige funktioner, som du måske vil værdsætte.

Sørg for stabil fastspænding

Det vigtigste, når du vælger din mikrofonarm, er, at den kan spændes fast, og at den også er bevægelig. Ligesom en arkitektlampe. Og her skal du lige være opmærksom: Der er forskel på, hvor tykke bordplader de forskellige mikrofonarme kan spændes på. Så tjek lige, hvor tyk din bordplade er, og hvor du oftest vil spænde mikrofonarmen op, inden du køber én. Og når du har fået spændt din nye mikrofonarm på bordet, så vil hurtigt opdage, hvor meget nemmere dit job, som podcaster, eller YouTuber er.