Salgstræning

Vores datter, Laura på 22 år, er for nogle få måneder siden gået i gang med en højere handelsuddannelse, og nu er det lykkedes hende at finde et studiejob, som hun er rigtig glad for. Hun er nemlig blev ansat på deltid i et såkaldt call-center, hvor hendes arbejde består i at ringe op til mere eller mindre tilfældige mennesker og forsøge at overtale dem til at tegne abonnement på en avis eller et tidsskrift, som er de varer, det pågældende call-center beskæftiger sig mest med.

Da hun fortalte om sit nye job, blev jeg i første omgang en smule skeptisk, for jeg er ofte blevet lettere irriteret, når jeg selv har været udsat for forsøg på den slags telefonsalg, og normalt affejer jeg meget hurtigt den person, der helt uopfordret har ringet mig op.

I øvrigt mente jeg tidligere, at det var på kant med markedsføringsloven at ringe tilfældige mennesker op og forsøge at besnakke dem til at købe det ene eller andet, men jeg har dog fundet ud af, at når det handler om netop aviser og tidsskrifter, så er den form for opsøgende salg helt i overensstemmelse med lovgivningen.

Og nu er det så den slags, Laura er gået i gang med i sit nye job. Jeg skyndte mig at fortælle hende, at hun nok måtte være forberedt på mange sure reaktioner fra de mennesker, hun ringer op. Hun kunne dog berolige mig med, at hun allerede havde været igennem en omfattende introduktion til jobbet, hvor hun sammen med andre nyansatte netop havde fået at vide en del om, hvordan mange mennesker reagerer på sådan nogle opkald.

Hun og resten af holdet havde også fået en omgang solid salgstræning, der blandt andet havde gået ud på, hvordan de skal reagere på nogle menneskers vredesudbrud, når de bliver ringet op af en sælger.

Laura fortalte, at hun havde lært, at det allermest vigtige i den forbindelse er at udtrykke sig så klart og præcist som overhovedet muligt, så den potentielle kunde lige fra en start er helt klar over, hvad hendes ærinde med opkaldet er. Effektiv kommunikation er uhyre vigtigt især i starten af en samtale, for ellers taber personen i den anden ende hurtigt interessen og afslutter samtalen, inden man har fået chance for at fremføre sit ærinde, fortalte Laura.

Selv synes hun, at studiejobbet passer fint til hendes uddannelse, og hun er ikke i tvivl om, at hun kan bruge de erfaringer, hun henter på sit arbejde, i forbindelse med sine studier. Og det har hun i øvrigt også bekræftet af en af sine lærere, som har bekræftet hende i, at jobbet passer godt til hendes studier.

Det er tydeligt at mærke på Laura, at hun går op i sit arbejde med liv og sjæl, og hun forsvarer ivrigt de firmaer, der bruger den form for salgsarbejde. Det hele handler jo for dem om at opnå et mersalg, og det kan der da vel ikke være noget galt i, som hun udtrykte det. Og det har hun nu nok ret i.