Alle kender den der situation, hvor der er travlt, og presset begynder at blive for stort. Det kan være en hektisk morgen, hvor alle skal ud af huset, og hvor intet fungerer, som det skal. Det kan være i situationer på arbejdspladsen eller i skolen, som bevirker, at presset du føler, bliver for stort. Det er, at du føler dig presset, kalder vi ofte for stress. Men stress og travlhed med øget pres behøver ikke at være stress.
Hvad er stress?
Hvad er stress så? Mange siger jo, at stress ikke er en sygdom, men at stress kan føre til alvorlige sygdomme. Men hvis stress ikke er en sygdom, hvorfor bliver så mange mennesker diagnosticeret med stress? De bliver jo sygemeldt med stress. I kortere eller længere tid. Kort sagt, så er stress en hormonforstyrrelse! Når vi har stress, så bliver der produceret to hormoner i vores krop: Adrenalin og kortison. Det er vores hjerne, som giver signal til, at disse to hormoner må frigives i vores krop. Og det kan måles. Derfor får mange mennesker diagnosen ’Stress’.
Ofte får mennesker med stress besked på, at de skal sygemeldes, så de kan få tid til at ’stresse af’. De skal med andre ord have deres hjerne til at slappe af, så den ikke sender signaler om den uønskede hormonproduktion, som foregår i deres krop. Den tid, det tager at få hjernen til at lære, at kroppen ikke skal have så mange af de uønskede hormoner, varierer naturligvis fra menneske til menneske. Den logiske tanke er, så at hvorfor får den stressramte ikke bare noget medicin, så hormonbalancen kan blive bragt tilbage? Den medicin, som kan bruges til at afhjælpe stress, er ofte antidepressive midler. Det er ret kraftige midler, som ikke bør bruges i lang tid. Derfor forsøger mange læger at undgå at udskrive fx lykkepiller. Ofte vil de henvise dig til en stresscoach, som kan hjælpe et stressramt menneske videre.
Stress coaching er uden medicin
En stresscoach har specialiseret sig i at afhjælpe mennesker som du og jeg med stress.
En forløb med stressbehandling hos Birthe Buhl kan vare længere og kortere tid. Oftest vil den fokusere på samtaler, hvor din behandler vil forsøge at afdække – sammen med dig – hvad det er, du går og tænker på, som gør dig stresset. Det kan være hændelser tidligere i dit liv. Det kan være forventninger, du har til dig selv, som du bare føler, at du ikke kan leve op til, som bevirker, at du føler dig presset. Det kan være andre faktorer, der kommer udefra, som bevirker, at du bliver stresset. Fx en eksamen. Eller et krav om at overholde en deadline.
Har du symptomer på stress, så bør du selvfølgelig søge hjælp hos din læge med det samme.
Føler du ikke, at du har stresssymptomer, men at du bare er lidt ude af balance med dig, så selv, så kan du gøre noget andet: Du kan opsøge en stresscoach for at få en samtale, så I sammen kan forebygge, at du faktisk får stress senere i livet. Stresscoachen kan lære dig enkle, men effektive teknikker, der hjælper dig til det.